
Leptoglossus af Sofie og Matilde
Den blev fundet ved Stevninghus, den 7/11 – 15, af Sofie Kjeldgaard og Matilde Skjoldager.
Den blev fundet under nogle lidt sjove omstændigheder, nemlig midt under ekstern (en weekend hvor bioloig-russere hygger og laver nogle sjove arrangementer). Den ville nok også gerne være med til festen.
Den sad på en kande vand, som Matilde skulle til at hælde fra, hun viser den begejstret til Sofie, som straks går i selvsving og sender billeder af den til højre og venstre for at få den bestemt. Men der var rus-revy, så den måtte pænt vente sammen med Wug. Bagefter da den så var blevet bestemt, var den blevet væk under alle festlighederne, men Matilde og Sofie ville gerne have flere billeder af den, så de gik i gang med at finkæmme lokalet med lup og pandelamper. De måtte erkende at den havde forladt festen, så de måtte slukøret vende tilbage til resten af de festende russere.
